Arkitektur-ture på cykel i København

Arkitektur-ture i København

beCopenhagen arkitektur-ture Skuespilhuset af Lundgaard & TranbergKøbenhavn er verdensberømt for arkitektur og design! Vores arkitektur-ture fokuserer på den nutidige arkitektur, som til fulde lever op til vores stolte arv.

Vores ry som fremragende arkitekter og formgivere har rødder i den ‘klassiske’ moderne periode mellem 1930 og 1970. Især 1950’ernes danske møbeldesign nyder verdens anseelse for dens æstetik og håndværkskvalitet.

Men nutidens bygninger og byrum tåler i den grad sammenligning med fortidens koryfæer. Og alle kan få syn for sagn på vores arkitektur-ture.

Hvem er det for?

Vores arkitektur-ture er ikke forbeholdt arkitekter og design-entusiaster.

beCopenhagen arkitektur-ture Ny Nørreport Station af Cobe ArkitekterArkitektur og byrum er i høj grad i sig selv vigtige elementer at kigge på, for besøgende og beboere i København. Men arkitektur er et aftryk af det samfund, som den er skabt i, og derfor relaterer bygninger og byrum sig til alle mulige kulturelle aspekter:

  • Historie,
  • politik,
  • religion,
  • æstetik,
  • velfærd,
  • bæredygtighed,
  • skattesystemet …

… i grunden hele maskinrummet i det danske samfund, på det praktiske såvel som det kulturelle plan.

beCopenhagen arkitektur-ture Amager Bakke af Bjarke Ingels Group (BIG)Alle påvirkes af arkitektur, kan have en mening om den, og relatere til det ene eller andet aspekt af bestemte bygninger. Eller til de underliggende, ‘systemiske’ årsager og virkninger, der udfolder sig i vores fysiske omgivelser.

Derfor er arkitektur en fremragende indgangsvinkel til at få en dybere forståelse, end den man får fra kuriøse fun facts på en sædvanlig turist-rundvisning.

My husband and I took a private Architecture tour with Asser. It was a wonderful experience. Asser designed the tour based on our requests and provided Strida bikes for the tour.

He is very knowledgeable about the city and the recent modern residential building projects. In addition to his technical expertise on the subject of architecture, he also offered us a glimpse of how Danes conduct their lives. We learned quite a bit from this tour that we can use on our own project.

Hongjun M on TripAdvisor

Faglige ture

Når det er sagt, er både arkitekter og design-nørder også mere end velkomne. Vores arkitektur-guide, Asser Munch, som selv er arkitekt, er en erfaren guide og ved alt, der er værd at vide, om den københavnske arkitektur og arkitekturhistorie.

Han trækker på sin erfaring og indsigt for at skræddersy den bedst mulige rute på cykel eller andre transportmidler. Han er den helt rigtige at spørge om råd til at få det bedste ud af et begrænset tidsrum for en gruppe af fagfolk for eksempel på inspirations- eller studietur.

Arkitektur-guide

Asser Munch, Architect MAA, guide på vores arkitektur-tureArkitekt og grundlægger af beCopenhagen, Asser Munch, er en meget erfaren arkitektur-guide i sin egen by, København. Han finder en særlig fornøjelse i at dele sin viden og også de mindre oplagte bygninger og steder, relevante for:

  • arkitekt-firmaer,
  • byplanlæggere,
  • embedsfolk,
  • skole-arkitekter,
  • projekt-udviklere,
  • urbane aktivitets-organisationer,
  • … og mange flere …

Assers blog

Asser Munch skriver også en blog på copenhagenarchitecture.dk, hvor han tillige afslører sine mangler som arkitektur-fotograf. Her kan du få en fornemmelse af hans tilgang til arkitektur og byudvikling.