beCopenhagen er et lille bureau, der arrangerer guidede cykelture om arkitektur og by for grupper og individuelle besøgende i København.
Vi søger 1-3 guider, der har kendskab og kærlighed til København og dens arkitektur, og som har lyst til at dele den med interesserede mennesker fra hele verden.



Din passion for din by er bærende for fortællingen, så du har ret vide rammer i opgaven. Dine kvalifikationer kan være mange og forskelligartede. I omtrentligt prioriteret rækkefølge:
- Viden om og passion for arkitektur og byrum, både det spektakulære og det upåfaldende og hverdagslige
- People skills og personality.
- Jo flere sprog, du kan bruge, jo bedre. Udover engelsk, som de allerfleste ture foregår på, er tysk og fransk de mest efterspurgte.
- Praktisk, selvstændig og løsningsorienteret i en snæver vending
- Fleksibilitet (gensidigt).
- Det ekstra, som vi ikke kunne forestille os.
Arbejsstedet er selvfølgelig rundt i København, men vi starter og slutter turene i vores kontor og butik på Fortunstræde 1 ved Nikolaj Plads, hvor også andre opgaver kan komme på tale, afhængigt af dine ønsker og kompetencer.
Arbejdstid og -mængde afhænger meget af dig, og af hvordan vi bedst kan sammensætte holdet. Det er en sæsonbetonet branche, hvilket har betydning for arbedsmængden. Vi har mest travlt i maj og september og arbejdstiden ligger nok med hovedvægt i weekenderne.




Vi har opbygget et efterhånden afprøvet koncept med et godt ry for vores faglighed og passionerede tilgang, både hos professionelle klienter og hos turister, der giver os begejstret feedback.
Som een af få medarbejdere, får du stor indflydelse på jobbets indhold og på en aktiv og varieret hverdag.
Ansøgningsfrist: 23. april. Ansættelse snarest. Send nogle få linier om dig selv på info@becopenhagen.dk eller ring på +45 40831777 til Asser Munch.
Du kan få et hurtigt indtryk af arkitektur-vinklen her på blog’en og af os som ‘butik’ på beCopenhagens hjemmeside.



