Praktisk info om grupper

Info om grupper

Vi har samlet lidt praktisk info om grupper, private ture, team building og mere. Det besvarer forhåbentlig de mest oplagte spørgsmål, men alle grupper er forskellige, så skriv endelig en email og få svar på flere spørgsmål: kontakt@becopenhagen.dk.

  • Skal vi have særligt udstyr eller beklædning med?

    I skal bare sørge for at være klædt på til vejret! Og – indrømmet – nogle gange regner det i Danmark. Men hvis der ikke ligefrem sker en naturkatastrofe gennemfører vi turene, så vi forventer bare, at I er klædt på til vejret.

    Vi har nogle enkelte regnsæt, vi kan låne dig, hvis du har glemt dit eget. Og bare lige for en ordens skyld: stol aldrig for meget på vejrudsigten!

    Københavnere cykler til alt i alle outfits, fra balkjoler til svømmetøj. Så tag blot på, hvad du føler dig godt tilpas i.

    Særligt for me-mover’e

    Du kan have det tøj på, du normalt ville cykle i. Men på en me-mover tur skal du lige være opmærksom på dit fodtøj, fordi dine fødder skal passe under en åben pedal-‘bøjle’.

    Tag flade sko på af sneakers-typen og efterlad de høje hæle hos os under turen. Ingen åbne sandaler eller ballerina-sko, og helst ingen store spænder.

  • Kan jeg køre på en me-mover?

    Vi har bemærket at personer med nye hofter eller meget dårlige knæ kan have særlige vanskeligheder. Men også at disse mennesker klarede det og kom med på en tur. Den bedste indikation er, om du kan cykle på en almindelig cykel og din almindelige fysiske mobilitet.
    Hvis du ser video’en herunder og tror, du kan, så er det også vores bedste bud.

    Og hvis det alligevel bliver for svært, kan du altid tage med på een af vores cykler istedet.

    Hvis din mand lige er kommet hjem fra endnu en skiferie med et brækket ben, er vi gerne behjælpelige med at booke en rickshaw eller en anden mulighed, så vi alligevel kan få ham med på turen.

  • Gruppe-størrelse

    Vores grupper-størrelser er pr. guide op til 15 deltagere, dog under visse omstændigheder op til 20.

    Ved større grupper får vi hjælp af vores partnere i ActiveCopenhagen, et netværk af udbydere af aktiviteter i København.

    beCopenhagen tour group size En gruppe på mellem 5 og 15 er ideelt for en god, sjov og personlig oplevelse for gruppen. Større grupper giver en lidt mindre personlig oplevelse og bevæger sig lidt langsommere gennem byen. En stor gruppe er uvægerligt lidt mere bøvlet og resulterer i mere ventetid.

    Når grupper er større end 15-20 personer, anbefaler vi at dele den i mindre grupper, som kører hver for sig med hver sin guide. De kan så tage omtrent samme rute eller vidt forskellige ruter, som giver et godt samtale-emne over middagen efter turen.  Grupperne kan selvfølgelig også køre een efter den anden.

    beCopenhagen architecture boat tour

    For gupper, der er FOR store til, at vi selv kan håndtere dem, er en kombination af aktiviteter en god mulighed. Vi samarbejder med andre små udbydere, netop med dette formål, i en lille paraply-organisation, kaldet ActiveCopenhagen.

  • Udstyr

    Vores eget udstyr omfatter cykler og me-mover’e (hvad ER det?til:

    • 2 grupper á ca. 15 på cykler og
    • 2 grupper á ca. 15 på me-mover’e.

    Hvis vi skal bruge flere cykler ad gangen, gør vi brug af vores partnere, som udlejer cykler.

    Vi er de eneste i København (og så vidt vi ved i verden) med mere end ganske få me-mover’e.  Derfor er der desværre et definitivt loft for antallet af me-mover’e.

    København på me-mover guidet tur beCopenhagen udstyr

  • Transport af cykler og me-mover’e

    Alsidighed og fleksibilitet er guld værd, når man planlægger et arrangement for en gruppe.

    Det er vigtigt for os at tilpasse os hver enkelt gruppe og arrangement, når det overhovedet er muligt, så gruppen for mest muligt ud af tiden – og pengene! Det er muligt at starte en tur eet sted, for eksempel på et konference-sted, og slutte den et andet, for eksempel på en restaurant.

    Vær opmærksom på, at et sådant arrangement medfører en mere eller mindre omfattende logistik, som vi selvfølgelig må tage en pris for. Det koster ekstra at transportere cykler og me-mover’e. Derudover bliver det hele også lidt mindre fleksibelt, end når vi starter i vores egen basecamp, hvor vi kan bytte cykler og hjelme, hvis det viser sig ønskværdigt, gæsterne kan efterlade bagage og udstyr, og de kan benytte vores toilet og wifi og så videre. 

    Vores basecamp er i hjertet af København med masser af spisemuligheder i alle prisklasser indenfor 5 minutters gåafstand.

  • Mad/drikke/picnic

    beCopenhagen me-mover tur cafe stop mad og drikkebeCopenhagen me-mover tur cafe stop mad og drikkeEn kold vand eller sodavand er altid inkluderet. Et stop på en lækker, lokal café med mad og drikke er prikken over i’et på en god tur, og vi kender masser af ‘hemmelige’ steder, vi kan nå på ruten.

     

    beCopenhagen me-mover tur cafe stop mad og drikke grøn picnicbeCopenhagen me-mover tur cafe stop mad og drikke grøn picnic

    At stoppe på en café er lækkert, men det er oftest en endnu bedre oplevelse at stoppe og sidde ned på en plads eller i en park med en lille picnic, før turen går videre.

    Vi arrangerer små madpakker med smørrebrød eller sandwich og diverse drikkevarer, som vi kan tage med. Vi kan også på forhånd dække op som en overraskelse.

    beCopenhagen me-mover tur cafe stop mad og drikke ølsmagningEn ølsmagning på kajen kan næsten kun blive en success.

    Frokost eller middag på en restaurant er endnu en god mulighed før, under eller efter turen.

    Der er mange muligheder og variationer, der kan gøre turen til det helt rigtige for jer. Vi har erfaring med, hvad der virker, så lad os hjælpe med at organisere det hele og eventuelt booke bord.

  • Hvad i alverden er en me-mover?!

    Me-mover’en er en ny og unik ‘step’-cykel på tre hjul. Den er opfundet og under fortsat udvikling i København.

    Som de første i verden! tilbyder vi denne særlige og dynamiske køreoplevelse på en sightseeing-tur.

    beCopenhagen me-mover ture - Hvad er en me-mover!?

    Me-mover’en er perfekt til team building

    Me-mover’en er et sjovt og nyt køretøj. Det er svært at forudsige, hvem der bare springer op og kører, og hvem der har lidt større udfordringer med at komme i gang. Den fungerer fantastisk som ud-af-kontoret-oplevelse, hvor man oplever kollegerne i en uvant situation, og hvor man lærer noget nyt sammen. Vi kombinerer på en guidet tur med en personlig vinkel på cykelbyen, bylivet, kulturen, arkitekturen – og københavnerne.

    What a great and novel way to see Copenhagen. After a few minutes practicing on the me-movers we were on our way round Copenhagen, stopping at several points of interest.

    The me-movers were great fun, much preferred for us than a hop on/off bus tour.
    Thanks again for showing us round such a beautiful city.

    tuppenceworthreview, Scotland, ⋆⋆⋆⋆⋆ on TripAdvisor

    Men… kan vi køre på den?

    Det korte svar er ‘Ja I kan!‘ Medmindre man har særlige fysiske udfordringer eller en mental barriere, vil vi påstå, at alle kan køre på me-mover’en.

    Det ER stadig en ny oplevelse for næsten alle, så det vil givetvist være en ny udfordring første gang. Det er nyt og anderledes, og det er en del af den sjove oplevelse.

    At køre på en me-mover er ikke direkte sammenligneligt med noget andet. Det ligger et sted mellem at cykle, stå på ski og gå/løbe. Børn og unge fanger den ofte med det samme, ligesom folk med erfaring fra ski og skateboard eller med en god balance-evne.

    Efter en kort introduktion øver man sig, indtil alle føler sig klar.

    “Jeg lærer det aldrig!”

    … er (for at være ærlige) det umiddelbare udbrud fra nogle, når de lige stiger op på me-mover’en.

    MEN: trods denne første reaktion, er de allerfleste godt i gang efter fem minutter. Enkelte kan have brug for endnu fem minutter, men vi sørger for, at alle føler sig klar, inden vi tager afsted.

    beCopenhagen-me-mover-demo Hvad er en me-mover!?Som vi kommer afsted, vil du meget hurtigt føle dig mere og mere fortrolig med me-mover’en, og pludselig vil du opdage, at du ikke længere tænker over, hvad du gør. Bevægelserne, som i starten føltes helt forkerte, bliver overraskende hurtigt helt naturlige.

    Me-mover’en er virkelig sjov og en cool og lækker måde at bevæge sig på, den er meget socialiserende, eftersom gruppen deler en ny og speciel oplevelse og det at lære noget sammen.

    Til de meget få, som af den ene eller anden grund ikke bliver venner med me-mover’en, finder vi en cykel, så ingen bliver efterladt.

    Fodtøj på en me-mover

    Påklædningen til en me-mover-tur er som til enhver anden cykeltur. Dog skal man undgå høje hæle, åbne sandaler og sko med store, fyldige spænder. Man sætter foden under en åbne pedal-‘bøjle’, så tag flade sneakers eller lignende med, og lad hælene blive tilbage i vores basecamp under turen.